Teater for børn

At spille teater for børn er en alvorlig sag.

Især hvis de skal underholdes. Keder de sig, går de, eller de begynder at snakke, og ikke om forestillingen. Så skal man lave sin forestilling om, eller finde på noget andet. Der er ingen der kan holde til at spille op til 100 forestillinger på en sæson, for et publiklum, der ikke gider at se den.

Når man spiller for voksne, kan man mærke det samme når de begynder at hoste. Men de er godt opdraget, så de bliver siddende, og klapper de rigtige steder. Nogle går i pausen.

Derfor skal man arbejde meget med sin tekst, og med sine roller. Der skal alle psykologigske lag i, selv om man tænker, "Nøj..det´r for børn", og de jo ikke har levet så længe, så de har erfaringen til at se og forstå alle nuancer. Men hvis lagene ikke er der keder de sig.

 

 

| Basse Dam | Engvadvej 14 | 2650 Hvidovre | Tlf 3678 4824 | mob. 6170 4824 | basse@bassedam.dk |