Teater med børn

Hun stikker fingeren ind i røgen fra gryden, lugter til fingeren: "De spiser boller i karry". Anden gang, en hofdame: "Kartoffelmus med brun sovs". Tredje gang: "Ostehapser fra Netto".

Citat fra premieren på "Svinedrengen". Forestillingen varer ca. 12 minutter, og er lavet på lidt under 9 timer,med 13 børn i 5-6 års alderen.

Først kommer jeg til et personalemøde og fortæller hvad det er jeg gør. Når jeg så er blevet ansat, aftaler jeg med de pædagoger eller lærere der skal være med, hvilken historie vi skal bruge.

Pædagogerne udvælger de børn, der skal være med. Mellem 10 og 15 børn. Jeg kommer og læser historien for børnene, 14 dage eller 3 uger før det skal laves til teater. I de tre uger, skal der laves turer eller andre aktiviteter, der relaterer sig til historien, og hver gang læses historien for børnene. 2 til 5 gange. Når vi så producerer forestillingen, skal det være uden den skrevne historie, så det bliver det børnene kan huske, eller digter, der bliver forestillingen.

Jeg søger hele tiden efter børnenes ambitioner, og bruger så min ekspertise, til at hjælpe dem til udtrykket, så publikum kan forstå historien. At lave en forestilling, er en kollektiv proces, der udvikler stærke individer. I arbejdet med de forskellige roller børnene skal fremstille, arbejde de med sig selv, og deres forståelse for andre mennesker.

Til premieren, for forældre, bedsteforældre, onkler og tanter, får hver skuespiller selvfølgelig, når de har bukket anden gang til de stående klapsalver, en blomst.

Under hele processen, følger de voksne med, som "fluer på væggen". Her bliver forventningerne til børnene flyttet.Hver dag snakker vi en halv time inden, og en halv time efter, prøven med børnene. Det er som et kursus, hvor teori og praksis, er tilstede samtidig.

Denne beskrivelse, er en model, som kan tilpasses situation og aldersgruppe.

Ring eller mail til mig, så får jeg det til at passe til din situatuon og gruppe.

| Basse Dam | Engvadvej 14 | 2650 Hvidovre | Tlf 3678 4824 | mob. 6170 4824 | basse@bassedam.dk |